Bankospil med flotte præmier

Publiceret 24.09.2021

Er du en spillefugl, som elsker at spille banko? Eller har du bare lyst til at tilbringe nogle timer sammen med dine naboer, så er der mulighed for det, torsdag den 28. oktober fra kl. 19.00 til ca. 21.00, når Trivselsudvalget afholder bankospil i fælleslokalet.

Bankospillet er for alle beboere på Havneholmen både børn og voksne.

Du kan købe en eller flere plader, når spillet starter. De koster kr. 20,- pr. stk.

Hvert spil består af tre omgange med vindere. Den første vinder har en række fuld, den anden vinder to rækker, og den tredje vinder har fået pladen fuld.

Der er flotte præmier til alle vindere - både børn og voksne.

Der serveres drikkevarer til arrangementet.

Vi glæder os til at se jer.