Bixen søger nye medlemmer
Publiceret 1.9.2026
Publiceret 1.9.2026
Bixen er et sted, hvor ting, som vi ikke længere selv har brug for, kan få nyt liv hos andre beboere. For at Bixen fortsat kan være et hyggeligt og attraktivt sted at gå på opdagelse, har vi brug for nogle flere frivillige hænder.
På grund af sygdom søger gruppen 2–3 nye medlemmer, som har lyst til at hjælpe med at holde Bixen pæn og overskuelig.
Hvad går arbejdet ud på?
Arbejdet i Bixen foregår meget uformelt. Når et af gruppens medlemmer alligevel kommer forbi, typisk hver anden dag eller deromkring, tager vi et kig på hylderne og ser, hvad der er blevet afleveret.
Det kan for eksempel være at:
sortere tøj, der er blevet lagt i poser, og hænge det op
sørge for, at hylderne ser indbydende og overskuelige ud
holde øje med sikkerheden og sikre, at tingene står forsvarligt
sørge for, at tingene er placeret sammen med det, de hører til – fx porcelæn med porcelæn og legetøj med legetøj
rydde op og sortere, når der bliver for meget på hylderne
Når der har samlet sig en større mængde ting, tager vi cirka hver 4.–8. uge en tur til Sydhavnen, hvor tingene får en ny chance og kan glæde andre.
Det er faktisk en rigtig dejlig og givende del af arbejdet. Det er skønt at komme til Sydhavnen og opleve, hvor glade folk bliver, når de får mulighed for at finde noget, de kan bruge.
Hvis du kunne tænke dig at blive en del af gruppen, må du meget gerne skrive til Patricia på Facebook Messenger.
På forhånd mange tak for hjælpen hilsen Patricia.