Ny ejendomsinspektør
Publiceret 26.05.2026
Publiceret 26.05.2026
Hej Havneholmen
Mit navn er Claus Beyer, jeg er 57 år og bor i Glostrup sammen med min kæreste, Mette. Jeg har to drenge, Wictor og Hector.
I min fritid nyder jeg blandt andet at skyde lerduer og dyrke skydning med pistol. Jeg spiller også lidt padeltennis – dog må jeg indrømme, at drengene ofte giver mig kamp til stregen. Derudover bliver det også til en tur i fitnesscenteret i ny og næ.
Jeg har arbejdet med ejendomsdrift som ejendomsinspektør gennem flere år og kommer senest fra WA.
Som person er jeg positiv, imødekommende og altid i godt humør. Jeg arbejder proaktivt og struktureret med fokus på overblik, løsninger og god dialog. For mig er det vigtigt, at en ejendom ikke blot fungerer godt, men også er et rart sted at bo, hvor vi viser hensyn til hinanden.
Jeg glæder mig meget til at blive en del af Havneholmen og ser frem til at lære både ejendommen og jer beboere at kende. Jeg vil gøre mit bedste for at bidrage til, at Havneholmen fortsat er et skønt sted at bo.
Bedste hilsner
Claus Beyer