Publiceret 18.12.2025
Der er behov for at skabe mere plads i både motionsrummet og det nye cykelrum. Derfor vil kajakkerne blive flyttet ud af motions- og cykelrummet, og der vil blive omorganiseret i kælderen, så pladsen kan udnyttes bedst muligt. Blandt andet får paddleboards deres egen plads.
Det betyder, at du ikke nødvendigvis vil beholde den plads, du plejer at have.
Der er sat en seddel på alle kajakker og paddleboards, hvor ejerne bedes skrive deres navn.
Hvis der ikke er sat navn på udstyret senest mandag den 5. januar, vil kajakken eller boardet blive fjernet.
Hvis udstyret ikke bliver brugt over længere tid, kan leje af pladsen blive opsagt, så vi kan give plads til andre beboere. Vi håber, du forstår, at dette er for at sikre, at fællesarealerne udnyttes bedst muligt til glæde for alle.
Vi håber på din forståelse og takker på forhånd for samarbejdet.