Julehilsen fra bestyrelsen
Publiceret 18.12.2025
Publiceret 18.12.2025
2025 har på rigtig mange måder igen været et travlt, spændende og udviklende år her på Havneholmen.
De forskellige vedligeholdelsesopgaver forløber som planlagt, økonomien ser fornuftig ud og der er rigtig godt gang i de mange beboer-inspirerede aktiviteter, der er en helt unik del af det gode beboersamvær her på Havneholmen.
Julen er kendt for at være en travl tid, og det gælder også for Havneholmen.
Det nye motionsrum er en stor succes og mangler blot de sidste tilpasninger med spejle og en afskærmende glasvæg. Det nye cykelrum tager langsomt form sammen med omrokering af kajakker og sup boards. Og i haverne er gartnerne i fuld gang med omplantning og andre tiltag, så vi alle kan glæde os over nye blomster, klitroser og andre fornyelser til foråret.
Byggetilladelsen fra Københavns kommune til at opføre to nye fornemme corten miljøskure på p-pladsen er netop kommet i hus, og til beboere på Havneholmen bliver der her i starten af julemåneden leveret nye fine dørmåtter i alle opgange samtidig med at planlægningen af maling af alle indgangspartier på Havneholmen er i fuld gang.
I 2026 kan vi se frem til endnu et spændende år med fokus på det fortsatte vedligehold og nye udviklingsopgaver til gavn for alle.
Fra bestyrelsens side vil vi gerne at sige oprigtig tak for jeres opbakning, jeres mange ideer, jeres engagement og indsats i de mange frivillige grupper og aktiviteter, der udfoldes her på Havneholmen - og herunder også en special tak til Emil der som vores nye ejendomsinspektør på fortræffelig vis får det hele til at hænge sammen.
God jul og et godt nytår til alle beboere på Havneholmen samt til jeres familier.