Foredrag:"Livet under overfladen"
Publiceret 20.09.2025
Publiceret 20.09.2025
Vi bor på kanten af det største naturlige økosystem i København, men det er svært at værdsætte dets liv og mangfoldighed. Marine økosystemer er ikke, som de terrestriske, resultatet af tusinder af års menneskelig indgriben, på trods af alvorlige bekymringer om virkningerne af næringsstofudledning, forurening, fiskeri osv.
"Hvis vi ved hvordan der ser ud nede i havnen og hvor mange dyr og planter der faktisk trives rigtig godt i havnen – vil vi måske passe bedre på naturen i havnen. Problemet er at de færreste har set livet nede under vandoverfladen og ved hvor fint det er – med klart vand, store bede af ålegræs og fine stenrev med masser af smådyr og fisk."
Stolper og spunsvægge under vores bygninger er dækket med en farverig bræmme af alger, hydroider, bryozoer, muslinger, snegle, rejer og rurer. Der er ålegræs og havgræs på bunden med krabber, fisk og snegle. Hvis vi dypper et net eller filtrerer noget vand og kigger under mikroskop, kan vi se det plankton, der lever i vandet.
Men hvor meget er de alle påvirket af de fysiske og kemiske forandringer, som skaber problemer i andre danske kystområder? Hvad med invasive arter, som sortmundet kutling? Kan vi se og genkende ændringer i livet i havet og identificere årsagerne også i vores nærområde?
Jeg tager daglige fotos og planktonprøver for at opbygge en oversigt over sæsonmæssige og længerevarende ændringer og for at afprøve enkle måder at observere, identificere og overvåge på. Jeg har sat en datalogger ind under kajen de sidste tre måneder for at følge om vandet her lider af iltmangel. Hvis det ser lovende ud, kan næste skridt være et »citizen science«-projekt, som flere kan deltage i.