Ulovligt opsatte nøglebokse fjernes

Publiceret 01.10.2024

Ulovligt opsatte nøglebokse på EF-Havneholmens arealer vil blive fjernet senest den 1. november 2024.

Som et led i bestyrelsens arbejde med sikkerhed og tryghed på Havneholmen er det besluttet, at alle ulovligt opsatte nøglebokse på E/F Havneholmens arealer vil blive fjernet den 1. november 2024.

Gennem de seneste år er der af såvel ejere som lejere på Havneholmen opsat et tiltagende antal private nøglebokse primært på væggen ved indgangen til P-kælderen, på Havneholmens cykelstativer samt i enkelte tilfælde på træer.

Opsætning af private nøglebokse på Havneholmens fællesarealer er i strid med EF-Havneholmens vedtægter § 20.7.

Der findes alene tre nøglebokse på Havneholmen, som er godkendte; en tilhørende Københavns brandvæsen, en tilhørende Københavns kommune samt en tilhørende EF-Havneholmens tilknyttede P-kælder portfirma.

Udover at opsætningen af private nøglebokse er i strid med E/F Havneholmens vedtægter, udgør de opsatte nøglebokse en risiko for sikkerheden på Havneholmen, idet langt hovedparten af nøglebokse kan brydes op på mindre end et minut.

En nøgleboks med en adgangsnøgle til en lejlighed giver samtidig adgang til en hel opgang samt til P-kælder arealet.

På baggrund af ovenstående beder bestyrelsen for E/F Havneholmen derfor alle, der har opsat en nøgleboks på ejerforeningens arealer, om straks at fjerne deres private nøgleboks. 

Boksene skal være fjernet senest den 1. november 2024.

De nøglebokse der ikke er fjernet inden den 1 november 2024 vil herefter blive fjernet og destrueret.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen E/F Havneholmen

Flere nyheder

Nyhedsoversigten