Ejerforeningen har fået ny hjemmeside

Publiceret 19.10.2018

Tablet og iPhone

I efterårsferien fik ejerforeningen ny hjemmeside. Designet på den nye hjemmeside er responsivt, og hjemmesiden imødekommer derved behovet hos det stigende antal besøgende fra mobile enheder. Desuden giver den nye hjemmeside bedre muligheder for at bruge fotos, hvilket afspejler sig i det visuelle udtryk, der er blevet løftet ved samme lejlighed.

Formålet med hjemmesiden er fortsat at informere brugerne om E/F Havneholmen, øge muligheden for selvbetjening blandt beboerne, samt at gøre det nemt at kontakte ejerforeningen. Hjemmesiden har i gennemsnit 2.500 sidevisninger månedligt.

Hjemmesiden er - ligesom den forrige - oprettet i Google Sites, så der er ikke nogle faste omkostninger forbundet med at have den.

Den forrige hjemmeside blev lanceret i 2010, og har fungeret som platform for mere end 200 nyheder, 90 nyhedsbreve samt adskillige opslag om aktiviteter, sociale arrangementer og udlejning af p-pladser.