Parkeringsmulighed
den 3. til 5. maj

Publiceret 18.04.2024

I weekenden for asfalteringen af Havneholmen er der begrænset parkering i nærheden af Havneholmen

Capital Invest har i samarbejde med Apcoa, der administrerer nogle af parkeringspladserne ud mod Vasbygade, fundet en delvis løsning på parkering i weekenden 3. - 5. maj. Delvis fordi der formentlig ikke er plads til alle de biler, der normalt parkerer på Havneholmen. Derfor opfordrer vi til, at man kun bruger muligheden, hvis der er et klart behov.

Aftalen er, at beboere kan parkere på Apcoa pladserne på terræn i perioden fredag den 3. maj fra kl. 18.00 til søndag den 5. maj kl. 19.00. 

Det er kun de parkeringspladser, der er skiltet med Apcoa, der kan anvendes. Der hvor der er andet parkeringsselskab, kan der IKKE parkeres. 

I den pågældende weekend skal der ikke betales for at parkere på pladserne, ligesom der ikke udskrives afgifter.

Alle biler skal være flyttet fra parkeringsarealet senest 5. maj kl. 19.00. Herefter vil betalingsparkeringen blive tilsluttet igen, og det må forventes at Apcoa er på pladsen for at udskrive afgifter.

Afgifter der er udskrevet uden for det ovenfor angivne tidsrum kan ikke annulleres.

Flere nyheder

Se nyhedsoversigten