Sandkasseprojekt på Havneholmen

Publiceret 25.08.2021

Igennem årene har der i stigende grad været gentagne opfordringer på generalforsamlinger i EF-Havneholmen og henvendelser til bestyrelsen omkring at tilgodese fællesskabet og herunder muligheden for at imødekomme familier med børn, der bor her på området.

Der har herunder været forslag om etablering af legepladser (og boldbane) på P-arealet foran bygningerne, etablering af en stor legeplads på havearealet i den nordlige ende af byggeriet samt etablering af legepladser imellem bygningerne.

Som nævnt og beskrevet i referatet fra Generalforsamlingen 2021 har bestyrelsen siden 2016 på ovenstående baggrund haft mandat til at arbejde videre med etablering af mindre sandkasser, og som oplyst på Generalforsamlingen 2021, ville vi i bestyrelsen efter gentagne opfordringer arbejde videre med det.

Det har nu resulteret i, at bestyrelsen som et forsøgsprojekt har foranstaltet opsætning af to mindre sandkasser - en i hver af de to gårdområder - og det er vores håb, at familier med mindre børn der bor her på Havneholmen vil få nogle gode oplevelser med deres børn, og samtidig få mulighed for at dyrke fællesskabet og det gode naboskab med andre beboere her på Havneholmen.

Sandkasserne er udført i lærketræ, og farven af træet vil efterhånden ændre sig til samme grå farve som de omgivende bænke og træbelægning.

Det er vores håb, at der vil blive taget godt imod projektet, der opfølgende vil blive evalueret.


Med venlig hilsen

Bestyrelsen E/F Havneholmen

Sandkasse