Kunstvinduet præsenterer: Toni Larsen
Publiceret 09.06.2020
Månedens kunstner i Kunstvinduet på Havneholmen i København er Toni Larsen
EN HÅNDS KVALER
(af Toni Larsen, billedkunstner)
I Kunstvinduet ses en installation med et broderi og et digt. Broderiet forestiller en ung mand, en fremmed på Havnefronten.
Jeg blev inspireret af et avisudklip, hvor fyren ses stå i denne positur sammen med andre drenge – mellem murbrokker i et bombet boligområde i Mellemøsten. Fyrens udtryk interesserer mig; det er åbent for fortolkning: er han vred, ked af det, forladt, fortabt, tom? Hænderne i et intenst jerngreb om sig selv. Imens ser digtet til.
Digt og broderi hænger ned fra loftet. Digtet er skrevet på semitransparent vinyl som berører gulvet. Bagved hænger broderiet. Broderiet kan evt. ses gennem digtet. Men også adskilt fra dette.
Fernisering fredag den 19. juni, kl. 17.
Udstillingen kan ses frem til 30. juni.
Om KunstVinduet
Havneholmen i Københavns Sydhavn har et kulturelt åndehul. De ikoniske hvide bygninger ud mod havnefonten, tegnet af arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg, danner rammen om galleri KunstVinduet, der holder ‘åbent’ hele døgnet i alle ugens dage.
Her kan beboerne, gæster og andre forbipasserende få en kunstnerisk oplevelse ved at kigge ind ad ruderne til det lille galleri, hvor vindueskiggere på den måde får adgang til en ny kunstnerisk oplevelse hver måned.