Forårshilsen fra bestyrelsen

Publiceret 08.04.2020

Kære beboere og venner.

I disse usikre tider arbejder ejerforeningens bestyrelse og inspektør Henrik selvfølgelig forsat med at sikre vores drift, så vores bygninger på Havneholmen stadig får service og vedligehold fuldt ud.

Vi fortsætter med at følge den officielle rådgivning fra regeringen, og det har konsekvenser for noget af ejerforeningens arbejde.

Vi har begrænset tiden, hvor ejendomsinspektør Henrik er ​fysisk tilstede på Havneholmen, for at begrænse personkontakt.

Henrik arbejder ​dog stadigvæk fuld tid via mail og mobiltelefon, så du kan altid kontakte ham og lave aftaler.

​Med hensyn til yderligere at imødegå Covid-19 i vores ejendom kan vi endvidere orientere om, at rengøringspersonalet mandag og torsdag i hver uge desinficerer alle håndtag ved gadedørene, alle håndtag i kælderen samt knapperne i elevatorerne. For på denne måde at mindske en spredning af sygdommen på ejendommen.

Som det tidligere er meldt ud, så er generalforsamlingerne i ejerforeningen og parkeringslauget ​også udsat på ubestemt tid.

Der er mange af os, der tilbringer mere tid i vores hjem her på Havneholmen nu ​end tidligere, og vi kan se, at selv morgenbadeklubben har ændret deres​mødetidspunkt fra kl. 7 til kl. 8 hver morgen.

Især bemærkelsesværdigt er det fantastiske initiativ, som nogle ​beboere har taget med at spille musik fra altanerne hver dag kl. 19, så man kan danse og være sammen hver for sig. Det ​signalerer sammenhold og venskab. Stor ros til dette gode initiativ.

Vi ønsker også at rette en stor tak til de beboere, som arbejder i sundhedsvæsenet - det er ikke nemt i øjeblikket. Så ​stor tak fra os alle.

Da generalforsamlingen ikke er lige rundt om hjørnet vil vi gerne sikre, at alle føler sig informere​de og har mulighed for at kommentere de aktuelle aktiviteter, som styres at bestyrelsen.

Så har du spørgsmål, så tøv ikke med at skrive enten til inspektør Henrik hdn@ef-havneholmen.dk eller til vores administrator Helle Søndergaard hs@wadm.dk, som sende​r spørgsmålene videre til bestyrelsen.

Når vi ser tilbage på de tiltag, som er gjort vedrørende vedligehold er listen ​heldigvis fortsat lang, ​selvom at Covid-19 har gjort sit indtog.

Til sidst vil ejerforeningens bestyrelse og ønske alle en vidunderlig påskeferie, selvom den bliver i lidt mindre skala i år.

Med venlig hilsen

Formand Andreas Segerros

Relateret indhold

De planlagte generalforsamlinger i E/F Havneholmen og i Parkeringslauget udskydes på grund af corona-krisen.

16.03.20 Udskydelse af generalforsamlinger

Flere nyheder

Se nyhedsoversigten