Kunstvinduet præsenterer: Melou Vanggaard

Publiceret 10.01.2020

Januar måneds kunstner i KunstVinduet på Havneholmen er Melou Vanggaard, som har skabt en række malerier til udstillingsrummet her på Havneholmen.

Melou siger om udstillingen: "Jeg kalder udstillingen ‘Vandskab', som både hentyder til vandet i havnen og størrelsen på rummet. Samtidig lægger værkerne sig tematisk op af et van(d)skabt landskab, og titlen leger også med begreberne ‘moderskab', ‘mandskab' og alle de andre ‘skabe'. Værkerne er en serie af gentagelser med en farveholdning, der er inspireret af vandet og stedet. ‘Vandskab' beskriver også de stiliserede og pixelerede bylandskabsmotiver, man finder i malerierne, der indeholder et slægtskab med klassisk modernisme og nordisk melankoli."

Vandskab af Melou Vanggaard

Melou Vanggaard er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi og bor og arbejder i København. Som billedkunstner arbejder hun med maleriet i et udvidet felt. I sit virke forbinder hun mere traditionelle medier, som maleri og grafik, med emner som sport-performances, parafraser og diskolys. Ud over at arbejde med kunst som individuel praksis, arbejder hun også med kunst som en dialogbaseret proces som kurator.

Henvendelse angående værkerne: Ole Schwander, ole@schwander.dk, mobil: 40171096

Om KunstVinduet

Havneholmen i Københavns Sydhavn har et kulturelt åndehul. De ikoniske hvide bygninger ud mod havnefonten, tegnet af arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg, danner rammen om galleri KunstVinduet, der holder ‘åbent’ hele døgnet i alle ugens dage.

Her kan beboerne, gæster og andre forbipasserende få en kunstnerisk oplevelse ved at kigge ind ad ruderne til det lille galleri, hvor vindueskiggere på den måde får adgang til en ny kunstnerisk oplevelse hver måned.

Flere nyheder

Se nyhedsoversigten