Åbent hus i Københavns Roklub

Publiceret 12.06.2019

Københavns Roklub afholder et åbent hus-arrangement søndag den 23. juni. Omtrent 10 forskellige kinesiske restauranter vil opstille smagsboder på bådpladsen, og det vil være muligt at teste deres kulinariske formåen. Beboere på Havneholmen er velkomne til at besøge og evt. deltage med et dragebådshold (ca. 10-12 M/K'er).


Program for dagen

Kl. 9:00 - 10:00 Deltagere mødes på Københavns Roklubs bådplads.

Kl.10.00 - 10.30 Åbningsceremoni med taler fra ambassade, venskabsforening og evt. kommune.

Kl. 10.30 - 11.30 Kineserdans og dragebådsoptræden.

Kl. 11.30 - 16.00 Afvikling af ca. 15 dragebådsheat med to både i hvert heat (ca. 4-5 heat pr time) ind igennem Tømmergraven med mål ud for Klubhuset.

Kl. 16.00 - 19.00 Midsommerhygge på bådpladsen evt bål og grill.


Sigter efter et lavere støjniveau

Københavns Roklub vil gøre sig umage for at reducere lydniveauet markant i forhold til sidste år. Dels er startområdet placeret længere ude i Tømmergraven så starten ikke forstyrrer Havneholmens beboere unødigt, og dels er det et krav at holdene kun bruger trommerne i bådene under selve løbsheatet, og ikke mens de padler ud til start. Desuden opsætter roklubben højttalere, der vender ind mod klubhuset og dermed væk fra Tømmergraven og boligerne på Enghave Brygge og Skibbroen.

Københavns Roklub har søgt Politiet om tilladelse til arrangementet og håber på alles forståelse.

Flere nyheder

Se nyhedsoversigten