Julehilsen fra bestyrelsen

Publiceret 16.12.2018

Kære boligejere og medlemmer af E/F Havneholmen.

Nu hvor julen og nytåret står for døren, er det oplagt at se tilbage på året, der er gået.

Havneholmens ledelse er i løbet af det sidste år gået fra den udfordrende situation, vi tidligere har haft, til en mere stabil situation. Det kan tilskrives det ihærdige fokus, som vores ejendomsinspektør Henrik samt vores øvrige rådgivere og håndværkere har lagt for dagen. Alle er de håndplukkede, og de deler vores ambition om at gøre tingene rigtigt. Det er en sand fornøjelse at følge, hvordan arbejdet skrider fremad.

I løbet af 2018 har vi oplevet en vellykket opgradering af bådpladserne, og vi har også brugt lidt tid på at optimere proceduren for parkering. Da information er et omdrejningspunkt for os, har vi desuden fået opgraderet vores hjemmeside og nyhedsmail. Hertil kommer indsatsen for at sikre, at vi kan passe på hinanden - i løbet af efteråret fik vi en hjertestarter udenfor fælleslokalet. Et stort antal medlemmer deltog i det medfølgende kursus, og flere har meldt sig som hjerteløbere.

Der går nogle måneder, inden alle medlemmer af ejerforeningen mødes igen. Men vi kan give et hint om, at den kommende generalforsamling vil fokusere på den langsigtede fremtid samt hvordan vi kan tage fat i nogen spændende opgraderinger, frem for blot at beskæftige os med problemløsning. Så 2019 bliver på en måde det første år i en ny æra for os, nemlig at gøre alt, hvad vi kan, for at gå fra godt til fantastisk på mange områder.

Bestyrelsen og jeg vil gerne takke for jeres fortsatte støtte, som giver os energi. Vi håber, at I kommer i julestemning ved at vide, at "huset er i orden" vedligeholdt af gode folk og vores gode Havneholmen-fællesskab, som er en gave!

Igen i år kan juletræer, som en service for beboerne, afleveres ved nedkørslen til parkeringsanlægget - husk venligst ikke at transportere træet gennem kælderen - det giver et stort og unødvendigt rengøringsarbejde.

Lad julens ånd komme til os alle og lad starten på det nye år være lys og lykkelig!

Fra din bestyrelse og formand.

Andreas

Andreas Segerros er formand for bestyrelsen i Ejerforeningen Havneholmen - det har han været siden 2013.